Pensionsopsparing
I Sparekassen kan du oprette kapital- og ratepensionsopsparinger.
- Vi vil også gerne hjælpe med at fremskaffe tilbud på livrente.
Pensionsopsparinger i Sparekassen kan tilknyttes gruppelivsforsikringer, der kommer til
udbetaling ved død, tab af erhvervsevne eller kritisk sygdom.
I brochuren "ALT FOR FÅ har tænkt på fremtiden" kan du læse om opsparingsformer og
forsikringer.
Særlig Pension
SP - Særlig pension er en lovbestemt pensionsopsparing, hvor lønmodtagerne siden 1998 har indbetalt 1% af bruttolønnen.
Folketinget har for perioden 2004 - 2008 dog valgt at suspendere bidraget.
Særlig Pension har hidtil udelukkende været administreret af ATP. Fra 1. januar 2005 er der åbnet mulighed for, at Særlig
Pension kan overføres til Sparekasse for Nørre Nebel og Omegn.
Kort om Særlig Pension (SP):
- Du kan ikke indbetale på kontoen. Én gang om året vil ATP overføre værdien af den opsamlingskonto du har i ATP
- SP-kontoen udbetales i rater over 10 år. Udbetalingen kan tidligst begynde, når du fylder 65 år og senest ved 70 år. Er du fyldt 60 år inden 1. juli 1999, kan udbetalingen dog tidligst starte når du fylder 67 år. Udbetalingen beskattes som personlig indkomst. Der betales ikke arbejdsmarkedsbidrag af udbetalingen
- Hvis saldoen er mindre end kr. 15.000 ved udbetalingens start, får du saldoen udbetalt minus 40% i afgift til staten
- SP-kontoen udbetales ved din død til boet. Det er ikke muligt at indsætte begunstigede
- Du bestemmer selv, om du vil have opsparingen på kontantkonto eller i værdipapirer
- Du betaler pensionsafkastskat af renter og afkast.
Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker at høre mere om muligheden for at overføre din SP eller ATP konto til os.